Politiafhøring

Du har aldrig pligt til at udtale dig til politiet. Hvis du afgiver forklaring til politiet, skal du vide, at en sådan forklaring kun meget vanskeligt kan ændres eller trækkes tilbage. Dette gælder også, selvom du ikke har underskrevet forklaringen eller læst den igennem.


Afhøring hos politiet skal derfor betragtes med samme alvor, som når du afhøres i retten. Derfor anbefaler vi, at du aldrig udtaler dig til politiet, før du har talt med os om sagen.


Hvis du vælger at udtale dig til politiet, har du ret til at have en forsvarer med til afhøringen. Det er vores erfaring, at det meget ofte kan være en god ide.


Hvis du afhøres, uden en forsvarer er til stede, og du ikke mener, at politiet behandler dig ordentligt eller hører efter, hvad du siger, så skal du altid afbryde afhøringen og forlange at få en forsvarer med.


Vi har mange års erfaringer med, at afhøringerne forløber i en bedre tone, hvis der sidder en forsvarer med.

Advokatkontoret Bagge & Grønfeldt | Gammel Kongevej 1, 2. sal, 1610 København V | telefon: 38 33 17 16 | fax: 38 33 46 03 | email: bagge@baggelaw.dk
Design: NR41.dk